Fire år og fire dage efter katedralen Notre-Dame de Paris’ brand, brændte Børsen i København den 16. april 2024. Begge syn påvirkede guldsmed Felix Bresler, der blandt andet også er uddannet konservator, dybt; herunder da glødende bly flød ud af munden på Notre-Dames gargoyler – de stenskulpturer, man i fortiden troede kunne beskytte bygninger mod brand. Felix Bresler anser brandene som værende både tragiske og en stor fortrydelse, og tanker om dem udgør udgangspunktet for hans hårnål. Både rubinen og flammen på siden af hårnålen er monteret bevægeligt, så de dirrer ved bærerens mindste bevægelse i en fastholdelse af øjeblikket. Dermed er hårnålen også indskrevet i erindrings-smykketraditionen.