Charlotte Rathnov for Sølvkælderen

Pudsigt

2025

Af sterlingsølv med oxiderede detaljer.

Til et bal dækkes der op med det fineste, nypudsede sølvtøj, som Sølvkælderen i mere end et århundrede har været leveringsdygtig i; alt fra antikke håndsmedede skeer til nylavede lysestager. Af eksisterende genstande har guldsmed Charlotte Rathnov skabt et hårsmykke, der enten kan bruges i sin helhed, eller delt op i tre: Hårkam, kæde med lås og hårspænde med kronespyd. Låsen på kæden er skabt af en del af en ske fra bestikmønstret Dronning; hårspændet udgøres delvist af bestikmønstret Konge – begge mønstre fra en stor dansk sølvsmedje. Kreationens navn henviser til, at sølvtøj skal pudses op fra tid til anden, og til at det måske nok er lidt pudsigt at bære dele af sølvbestik i en festfrisure.

Fotograf: Dennis L Foto

Model: Charlotte Rathnov. Frisør: Gemina