Bangsboskoven i Frederikshavn er en smuk nåle- og løvskov på cirka 100 hektar med et rigt dyre- og fugleliv; her lever kronvildt stadig under bøgetræerne. I 1944 blev Bangsbo Hovedgård og skoven fredet for områdets skønhed og natur, samt af kulturhistorisk interesse. Gamle stendiger, arealer, der aldrig har været dyrket i det bakkede terræn, samt store sten vidner om tiden efter isens afsmeltning. Flere bøgetræer var på fredningstidspunktet omkring 200 år gamle. Prægtige gevirer og hjortebrøl har inspireret Birgitte Munch til hendes diadem. Guldgevirer snor sig om hinanden og forfines ved kulturperlerne i smukke gyldne og grålige nuancer.