Lobbyens blomster
Blomster-udsmykningen af d’Angleterre skifter med årstiderne. Dagligt fyldes hotellets historiske lokaler med skønne blomsterdekorationer, imponerende opsatser og kreative buketter, der tilvirkes på hotellets eget blomsterværksted i kælderen
Unikahalsringens materialer afspejler d’Angleterres lobbys blomsterarrangementer: Ametyster tilfører et strejf af eksklusivitet, bladguldet langs halsringen og blomsternes midte reflekterer det runde bords gyldne detaljer, og de grønne prehnitter skaber en harmonisk balance. Som hotellet kombinerer smykket klassisk luksus med en storslået og indbydende lethed