Da kammerherre Holger Reedtz arvede Gavnø efter grev Otto Thott, fik han ifølge patent af 21. april 1786 navnet Reedtz-Thott. Ved den lejlighed blev begge slægters skjoldmærker og hjelmtegn til det sammensatte firdelte våben, som flankeres af en tyr og en kronet løve; oven over ses tre hjelme. I 1894 blev våbnet rentegnet af Anders Thiset, og dette har Leena Hagelund ladet sig inspirere af til en pragtfuld hårkam – og derved er symbolet på familiehistorie blevet omsat til hårsmykke, som kommende generationer med stolthed kan bære.

Inspireret af den italienske renæssances arkitekturs skønhed, hvor proportioner, harmoni og menneskelig skala forenes i en tidløs æstetik, balancerer hårsmykkets design styrke og lethed. Firenzes paladsers og loggiaers bløde buer er dermed blevet omsat til et personligt og nært udtryk. Hårsmykket er smedet af utallige enkeltdele, skabt til at være så let som teknisk muligt, men stadig stærkt og holdbart, designet til at blive båret; skabt til minder og en brud, der vælger sin egen vej. Til en kvinde, der bærer luksus som en naturlig forlængelse af sig selv – ikke som et statement, men som en hvisken.

Forbindelsen mellem sommerfugle og sjælen er blandt andet kendt fra den græske mytologi, hvor ordet for begge er det samme: Psyche. Psyche er også kærlighedsguden Eros’ hustru. Anja Eriksens komposition af sommerfugle skildrer kærlighedens udødelighed i den frie sommerfugls rejse mod det hinsides. Brugen af horn ligger i tråd med art nouveau-periodens foretrukne materiale til hårkamme; på kammens bagside ses et vingeskelet, der antyder sjælens videre færd. Diamanterne repræsenterer himlens mange stjerner – bortgåede sjæle – og ædelmetallerne symboliserer den rene kærlighed og ægteskabet, der binder elskende sammen. Sommerfuglevingerne er præget med ahornfrø, der spredes for vinden – som rejsen mod himlen.

Om sin kreation har Rikke Engel skrevet: ”Med nøgent ansigt møder jeg livet, reflekterer over det, der møder mig, spejler mig i mennesker, der omgiver mig, og historier om levede liv, jeg får fortalt. Portrætter af kvinder, refleksioner over kvindeliv. Jeg spejler mit liv i aftryk sat af mine forgængere. Når jeg forlader rummet, ser man min ryg, det jeg efterlader – små spejlblomster, der sender refleksioner af mit liv afsted. Små glimt af mit lys, min fortælling – til refleksion og spejling i de liv, der kommer efter mig. En tanke til alle de kvinder, hvis liv lyser på min vej”.

I skabelsen af hårsmykkerne mødes håndværkets tradition med kunstens fortælling. Jens Alstrup Engemanns udgangspunkt har ønsket at forene det ædle og det personlige i et udtryk, der bærer fortidens præg af status og ceremoni. De to hårkamme udført i guld og sølv er udsmykket med rav, krysopras og brillanter. Sommerfuglene, der svæver, symboliserer forvandling og lethed. De to baronkroner i guld peger på den fornemme arv.

I sit hårsmykke undersøger Alice Schmidt Møller, hvordan naturen skaber skønhed gennem forfald. Døde skovgrene udgør udgangspunkt for nyt liv i skoven. Muslingesvampenes bløde former, månestens regndråbelignende glød og de små diamanter er hendes fortolkning af naturens evne til at genskabe sig selv, også når alt synes i dvale. Hårsmykket fortæller dermed også om transformation, det poetiske i skrøbelighed og om den styrke, der findes i naturens rytme af nedbrydning og genfødsel. Smykket er også en påmindelse om, at skønhed ofte opstår, hvor vi mindst venter den – i det stille, det oversete og det, som ikke længere vokser, men stadig bærer liv i sig, eller som udgør grobunden for et nyt kapitel.

Fire år og fire dage efter katedralen Notre-Dame de Paris’ brand, brændte Børsen i København den 16. april 2024. Begge syn påvirkede guldsmed Felix Bresler, der blandt andet også er uddannet konservator, dybt; herunder da glødende bly flød ud af munden på Notre-Dames gargoyler – de stenskulpturer, man i fortiden troede kunne beskytte bygninger mod brand. Felix Bresler anser brandene som værende både tragiske og en stor fortrydelse, og tanker om dem udgør udgangspunktet for hans hårnål. Både rubinen og flammen på siden af hårnålen er monteret bevægeligt, så de dirrer ved bærerens mindste bevægelse i en fastholdelse af øjeblikket. Dermed er hårnålen også indskrevet i erindrings-smykketraditionen.

I Sofia Lynggaard Normanns smykkekollektion Bird Family bliver små fugle til en poetisk fortælling om familie og fællesskab. Fuglen repræsenterer individet, der samtidig også er en del af en flok og en familie. Ligesom fugle bygger rede sammen, passer på deres unger og tager på lange rejser side om side, symboliserer smykket den kraft, der ligger i samhørighed og støtte. Evnen til at flyve minder os om modet til at følge sin egen retning – men aldrig alene. Fuglen symboliserer også forbindelsen mellem generationer, og derved hyldes den usynlige tråd mellem dem, vi elsker. En poetisk påmindelse om, at vi alle er en del af en rede, en flok og en historie.

Med Gavnø Slots kirsebær-allé i tankerne og et formsprog fundet i japansk kunst og kunsthåndværk har Louise Degn skabt et par hårpinde med kirsebærgrene. Grenene står som penselstrøg med fine kirsebærblomster; den ene gren er frodig – den anden afblomstringen nær, hvorved blomsterne flyver i vinden. De små diamanter er lysglimt fra solens stråler. Øverst på pindene ses Louise Degns logo-kirsebær. En anekdote går, at lensbaron Kjeld Thor Tage Reedtz-Thott (1839-1923), som ekstraordinær gesandt udsendt til Fjernøsten for personligt at give meddelelse om Christian 9.s (1818-1906) død, hjembragte et japansk skrivesæt, skænket ham af Mikadoen, der stadig findes på Gavnø.

Diademet Sophie Magdalene er en videreudvikling af By Birdies øresmykke Aphrodite crawler fra udstillingen Florilegium Ornamentum, vist hos Blomsterkunstner Tage Andersen i 2025. Den guddommelige rose, rosenknopper, blade og stilk var en gang symboler på kærlighed, skønhed, renhed og død, og så har Birdie Wendelboe tænkt hovedsmykket som en hyldest til det danske kongehus og samlingen af kronjuveler. Samlingen blev grundlagt af dronning Sophie Magdalene, kong Christian 6.s hustru – deraf navnet på hovedsmykket – der i 1746 testamenterede en andel af sine smykker til landets siddende dronninger med begrundelsen, at ”der i dette Kongehus er så få juveler og slet ingen kronjuveler”.

I Jette Poulsens diadem slynger organiske bløde former og kurver sig let kaotisk omkring et flamboyant udvalg af havinspirerede farver: De sarte blå akvamariner og topaser sammen med den mørkere iolit og de lysende hvide ferskvandskulturperler giver i deres sammensætning et indtryk af en bølgende bevægelse. Det forgyldte sølv binder elementerne sammen i skulpturel form. Resultatet spejler den oprindeligt arkitektuddannede designers kærlighed til smykkesten, og specielt dem, der findes i nuancer af blåt.

Heritage Hair Clips hylder begreber som familie og elegance. Hårspænderne er inspireret af fortidens raffinerede smykketraditioner, som de afspejles i Julie Sandlaus formsprog; de kan bæres som alternativer til et diadem eller bruges til fastgørelse af brudeslør. Den grønne turmalins dybe nuance repræsenterer kontinuitet, mens diamantens lys reflekterer de vigtigste øjeblikke, der føles tidløse. Som hårsmykker pynter de, samtidig med at de også bærer en fortælling som moderne minder skabt til at blive elsket og falde i arv til kommende generationer. Designet i Danmark og produceret af Julie Sandlaus prisbelønnede guldsmede i Hanoi, uddannet i skandinavisk kvalitetshåndværk.

Funky Stars-hårsmykket udspringer af Charlotte Lynggaards kollektion ved samme navn fra firmaets jubilæumsår 2023. Smykkets unikke og ekspressive udtryk fungerer på flere niveauer – og visuelt som en funklende stjernekaster. I fokus er to store stjerner skabt med diamanter i forløb, og for enden af stjernespidserne svæver enkeltstående diamanter, der tilsammen danner indtryk af en strålende stjernehimmel. For Charlotte Lynggaard indkapsler stjerne-motivet en særlig magi, der vækker håb, drømme og fantasi. Designet forener et moderne formsprog med inspiration fra 1920’erne, med et strejf af glamour og tidløs elegance, og så taler det til klassisk hårsmykkemode, som båret af kejserinde Sissi.

Med sit rene hjerte drømmer ballet-karakteren Columbine om sin sande kærlighed, Harlekin, som er så smuk i al sin farverige pragt. Hans kostumes klart-farvede romber samt krydsende lige linjer er gengivet i en broche af guld og smykkesten i varierende størrelser, i farver, som kun gemmologiens verden kan levere. Silkebløde kulturperler tilfører hendes feminine træk til smykket. I smykker kan farver matches tone-i-tone, men så sandelig også i kontraster, og det samme gør sig gældende for kombinationen af transparente og opakke ædelsten. Ædelstenene understreges af linjer udført i guld, der giver den store broche et legende let udtryk.

I løbet af skabelsesprocessen glemmer kunstneren, at en sommerfugl er en sommerfugl og en blomst en blomst; han glemmer at fyrværkeri ikke er blomster, og at bølger hverken er fyrværkeri eller blomster. Han formår endda at glemme sig selv, og hvem han er, for kun kreativitet kan guide ham i det ubekendte. Derfor antager hans sommerfugls vinger bølgers rytmer, lidenskabens flammer, regnens blødhed og jordens vidundere. Med en gestus tilkalder han stjernernes skinnende lys. Med hver bevægelse udskærer han vandets blide flow. Den mest sublime skønhed opstår i fantasien og kreativiteten – forenet i sommerfuglens farverige vinger. Poetisk og pittoresk fortæller den om sommerfuglens yndefulde rejse.

Ifølge overleveringer blev tidslen Skotlands nationalblomst, da den advarede skotterne om et forestående vikingeangreb – en viking skreg, da han barfodet trådte på den om natten. Derfor blev tidslen symbol på Skotlands modstandskraft og nationale stolthed. Hertil kommer beretningen om grevinde Catherine Grandison af Salisbury (ca. 1304-1349), der under en dans tabte sit ene strømpebånd. Da de omkringstående adelsmænd og -kvinder hånede hende derfor, samlede kong Edward 3. (1312-1377) strømpebåndet op, bandt det om sit eget ben og udtalte: Honi soit qui mal y pense – skam få den, der tænker ilde derom, som blev hosebåndsordenens devise. Devisen er trykt på Bodil Binners multifunktionelle kreation, der både kan bæres som strømpebånd og hårbånd, og tidselmotivet kan bruges som hårpynt og anvendes som broche.

Til sine to hårsmykker har Anette Hendriksen taget udgangspunkt i løgs strukturelle opbygning, fordi grøntsagen har fascineret hende lige siden hendes studieår, som hun tilbragte i London. Løgformen har hun kombineret med sin forkærlighed for rå smykkesten og mineraler – sidstnævnte en meget klassisk inspirationskilde for guldsmede. I hår- og hovedsmykkernes historie mangler der efter guldsmedens mening nogle ’bure’, der kan holde såkaldte ’frikadeller’ (buns) på plads, og så var der ikke langt fra tanke til handling for Anette Hendriksen.

Den anerkendte juvelerer C. Antonsen, der i mere end et århundrede har haft værksted og forretning i hjertet af Odense, tager til bal på slottet med bysbarnet H. C. Andersens eventyr, Tommelise. Åkanderne kan skrues i håret, enten placeret i en klynge sammen eller hver for sig – brugt mange sammen eller med blot en enkelt, alt efter hvor fornem festen er. De fem smykker kan også skrues på et silkebånd, som kan bindes i håret. Tommelise – den perfekte Akoya kulturperle – flyder afsted på sit åkandeblad med sin silkesnor i sommerfuglen, imens skrubtudsen – repræsenteret ved den cabochonslebne mosagat – befinder sig på et andet åkandeblad.

Til et bal dækkes der op med det fineste, nypudsede sølvtøj, som Sølvkælderen i mere end et århundrede har været leveringsdygtig i; alt fra antikke håndsmedede skeer til nylavede lysestager. Af eksisterende genstande har guldsmed Charlotte Rathnov skabt et hårsmykke, der enten kan bruges i sin helhed, eller delt op i tre: Hårkam, kæde med lås og hårspænde med kronespyd. Låsen på kæden er skabt af en del af en ske fra bestikmønstret Dronning; hårspændet udgøres delvist af bestikmønstret Konge – begge mønstre fra en stor dansk sølvsmedje. Kreationens navn henviser til, at sølvtøj skal pudses op fra tid til anden, og til at det måske nok er lidt pudsigt at bære dele af sølvbestik i en festfrisure.

Mette Nordby Thomsen har fundet inspiration i Gavnøs portræt af dronning Anna Catrine. På maleriet mindede hun guldsmeden om spillekortet Hjerterdame, der symboliserer magt, mystik og skønhed, kærlighed og flere steder også kirken. Anna Catrine var kong Christian 4.s første hustru og hans eneste dronning. Hun var en privat, meget religiøs person, og i historiebøgerne står der næsten intet om hende. I hovedsmykket har guldsmeden forestillet sig hende fint pyntet, til bal på slottet, sammen med sin mand, som dog slet ikke ser hende. Som en anden hjerterdame er hun smuk og mystisk, men på samme tid aldeles usynlig for ham og alle andre.

Rikke Lunnemanns værk blev til i et glimt i metroen i Seoul, Sydkorea. Her sad unge kvinder helt afslappet med små og store lyserøde curlere i pandehåret – ikke skjult, ikke undskyldt, men båret med stille selvsikkerhed. Det ramte Rikke Lunnemann. At skønhed ikke var noget færdigt, men i færd med at blive til. Den ydmyge curler var som et ornament, et lille stykke hverdagsmagi, der rummer forvandlingen og de stille handlinger, hvor vi gør os klar, plejer os selv, finder modet frem. Den del af processen, vi sjældent viser – men som måske er selve skønheden. Ikke den perfekte krølle, men øjeblikket inden – dér, hvor det hele stadig … curler.

I 1300-tallet blev margueritten kaldt for day’s eye – dagens øje – og det blev med tiden til daisy, hjertets favorit. Franskmændene kaldte den Marguerite, efter det latinske ord margarita, der betyder perle. Da den svensk-fødte prinsesse Ingrid (1910-2000) blev gift med Danmarks daværende kronprins Frederik, senere kong Frederik 9. (1899-1972), fik Hendes Kongelige Højhed en diamantfattet marguerit-broche med som gave fra sin far til minde om sin afdøde mor. Da parrets datter blev navngivet Margrethe efter sin mormor, fulgte tilnavnet Daisy med. Den danske kongefamilie har således sit helt eget forhold til blomsten, herunder også Lund Copenhagens smykkeversioner af den.

Inspirationen til sit vældige kronende hovedsmykke har guldsmed Dorthe Bak fundet i historiens stivede kniplingskraver, blondekyser og kalvekrøs, som en gang var vigtige pyntedele af adelens beklædning – for med den slags kunne man også angive rang og rigdom. Og så er det et helt bevidst valg fra guldsmeden, at stenenes oprindelse er dansk: Vættelysene er fundet på Møns Klint og ved Moesgård Strand, og flinten er fra Midtjylland.

Med Perleflor forener guldsmed Malene Helweg-Larsen inspirationen fra Gavnø Slots historiske portrætter, hvor kvinder ses bærende perlekæder flettet ind i håret, med den organiske sensibilitet fra den britiske kunstner Chris Ofilis maleri Blossom fra 1997. Hovedsmykket omsætter kulturperlernes blomstrende bevægelse til en moderne, skulpturel form. Deres variation i størrelse, akvamarinernes glød og balancen mellem sølv og guld skaber det poetiske og tidløse udtryk.

Therese Krogh har forfattet følgende beskrivelse af sin kreation i vølve-vers, der afsluttes med de traditionelle ord:
”Odins bane – Odins ravne
Hans magt og viden
Hugin og Munin
Tanken og mindet
Nedkæmpet og taget fra ham
Deres endeligt
Deres kranier sat i krone og kæde
Udsmykket med deres fjer
Lavet til symbol
Aldrig mere skal ene mand herske
Være alfader
Ingen skal alene sidde med viden og magt
Bæres af alle
For al fremtid
Aldrig mere ravneskrig
Ved I nu mér eller hvad?”

Liljens trompetform, der har genkaldt de gjaldende fanfarer, som annoncerede kongeliges ankomst, har været forbundet med Jomfru Marias kyskhed siden det 4. århundrede. I kristne bebudelsesscener portrætteres ærkeenglen Gabriel fra det 13. århundrede og fremefter med en lilje i hånden, eller også står en lilje i en vase i en vindueskarm ved siden af Jomfru Maria. Legender før da fortæller dog, at kærlighedsgudinden Afrodite skal have foragtet liljerne så meget for deres renhed, at hun gav deres støvveje fallosform som straf. Der findes mere end 4.000 lilje-arter, og Chris Ly har ladet sig inspirere sig af hele familien til sin art nouveau-version med dens slyngede kurver.

Bangsboskoven i Frederikshavn er en smuk nåle- og løvskov på cirka 100 hektar med et rigt dyre- og fugleliv; her lever kronvildt stadig under bøgetræerne. I 1944 blev Bangsbo Hovedgård og skoven fredet for områdets skønhed og natur, samt af kulturhistorisk interesse. Gamle stendiger, arealer, der aldrig har været dyrket i det bakkede terræn, samt store sten vidner om tiden efter isens afsmeltning. Flere bøgetræer var på fredningstidspunktet omkring 200 år gamle. Prægtige gevirer og hjortebrøl har inspireret Birgitte Munch til hendes diadem. Guldgevirer snor sig om hinanden og forfines ved kulturperlerne i smukke gyldne og grålige nuancer.

Ud fra ambitionen om at fremstille et hovedsmykke, der vil være både klædeligt og værdigt til at blive båret af en dronning i dag, har Henrik Skjønnemand designet et diadem, der er lige dele transparent og minimalistisk i sin tilgang til den kongelige værdighed. I opalerne ser guldsmeden en verden af iriserende skønhed, og smykkestenene er som altid i centrum for hans kærlighed til faget. I dette tilfælde har opalernes let-afrundede dråbeform dikteret guldets kurver og sving, som i al abstraktion udgør silhouetten.

Til sit diadem har Pia Lütken ladet sig inspirere af kongebørnenes fødselssten og kongefamiliens sammenhold, forældre og de fire børn imellem. Da kronprins Christian repræsenterer den kommende generation, er Hans Kongelige Højheds fødselssten – opalen – fattet i hjertet i midten. Prinsesse Isabellas månedssten er diamanten, og en diamant på hver side af opalen leverer ligevægten. Prins Vincent og prinsesse Josephine er med deres fødselsdag i januar symboliseret ved granaterne, der udgør beskyttelsen på hver side af diademet. I midten ses hjertet; Dronning Marys kærlighed til sine børn.

The Silverwood Tiara hylder naturens skønhed, storhed og magiske forandringer gennem året, og refererer også til den historiske tradition for gengivelse af organisk inspiration i ædle materialer. Smykket folder sig ud i en asymmetrisk komposition af snørklede grene med forskellige overflader, levende blade og funkende blomster. Den multifunktionelle tiara er at ligne med et miniaturelandskab. Hovedsmykket kan skilles i flere dele: Bladet i den tynde sølvkæde kan bruges som ørering; blomsterne som nåle til påsætning på tøj eller i en håropsætning; båndet kan også anvendes som hårbøjle, og endelig kan tiaraen uden de forskellige dele bæres i en enkel udgave.

Tiaraens florale-romantiske formsprog og grønne farver er inspireret af Gavnøs kendte og smukke park og have, som giver associationer til forårets spiren og dermed følelsen af fornyet glæde ved tilværelsen. Hovedsmykkets samlede udtryk står romantisk understøttet af abstrakt-botanisk ornamentik, bygget traditionelt op omkring centrums midterakse. Ved navngivning af værket refererer guldsmed Mette Rosgaard også til det faktum, at Gavnø Slot i mere end to århundreder har bevaret og formidlet én af Danmarks største private kunstsamlinger. Det ceremonielle liv står som levendegjort kulturarv, der fornys fra tid til anden.

Drageblodets majestæt. En tiara af ild og skygge. Legenden går, at dragerne engang fandt hjem i de golde Hindu Kush-bjerge, hvor de levede i skjulte grotter højt over trægrænsen. Der fortælles om et ældgammelt kongerige, som indgik pagt med disse væsner af ild, mørke og skygge. På dragedronningen bæres smykket med elegance. Som et ekko af denne tabte slægt. Et fragment af en arv, der blander bjergenes vildskab med en majestæt, kun sagnene kender.

Frugtbarhedskronen udspringer af en meditativ rejse, hvor livskraft, natur og indre klarhed samlede sig i ét værk. Symbolerne bærer fortællinger om transformation, skabelse og livets cyklus. Værket repræsenterer en ny form for regentsymbolik, hvor lederskab udspringer indefra som nærvær, ansvar og indre klarhed, og den inviterer publikum til at træde ind i deres egne indre riger, at skabe med intention, i en forening af krop og sjæl, som en regent, der står i balance mellem anima og animus – den indre konge og dronning. Elementerne vækker hinanden: Klarhed strømmer gennem livskraft, renses af ild, modtages af rosen og balanceres af Sol og Måne. Ørnene løfter retningen, tulipanerne åbner for forvandling, stjerneblomsten samler energien i én levende helhed, og giver et samlet energifelt af skabelse og retning.