Jette Poulsen, Rabinovich

Aphrodite

2025

Af forgyldt stål og forgyldt sterlingsølv, med 46 hvide ferskvandskulturperler i forskellige former og størrelser, i alt 50 carat akvamariner, 6 carat London blå topas, 8.5 carat Sky blå topas, 13 carat iolitter, 4 carat kyanitter, 13 carat blå kvarts, 5 carat apatitter og to syntetiske kubiske zirkonia (2 mm i diameter).

I Jette Poulsens diadem slynger organiske bløde former og kurver sig let kaotisk omkring et flamboyant udvalg af havinspirerede farver: De sarte blå akvamariner og topaser sammen med den mørkere iolit og de lysende hvide ferskvandskulturperler giver i deres sammensætning et indtryk af en bølgende bevægelse. Det forgyldte sølv binder elementerne sammen i skulpturel form. Resultatet spejler den oprindeligt arkitektuddannede designers kærlighed til smykkesten, og specielt dem, der findes i nuancer af blåt.

Fotograf: May-Britt Nohr