Wallace Chan

I løbet af skabelsesprocessen glemmer kunstneren, at en sommerfugl er en sommerfugl og en blomst en blomst; han glemmer at fyrværkeri ikke er blomster, og at bølger hverken er fyrværkeri eller blomster. Han formår endda at glemme sig selv, og hvem han er, for kun kreativitet kan guide ham i det ubekendte. Derfor antager hans sommerfugls vinger bølgers rytmer, lidenskabens flammer, regnens blødhed og jordens vidundere. Med en gestus tilkalder han stjernernes skinnende lys. Med hver bevægelse udskærer han vandets blide flow. Den mest sublime skønhed opstår i fantasien og kreativiteten – forenet i sommerfuglens farverige vinger. Poetisk og pittoresk fortæller den om sommerfuglens yndefulde rejse.