Rikke Lunnemanns værk blev til i et glimt i metroen i Seoul, Sydkorea. Her sad unge kvinder helt afslappet med små og store lyserøde curlere i pandehåret – ikke skjult, ikke undskyldt, men båret med stille selvsikkerhed. Det ramte Rikke Lunnemann. At skønhed ikke var noget færdigt, men i færd med at blive til. Den ydmyge curler var som et ornament, et lille stykke hverdagsmagi, der rummer forvandlingen og de stille handlinger, hvor vi gør os klar, plejer os selv, finder modet frem. Den del af processen, vi sjældent viser – men som måske er selve skønheden. Ikke den perfekte krølle, men øjeblikket inden – dér, hvor det hele stadig … curler.