I 1300-tallet blev margueritten kaldt for day’s eye – dagens øje – og det blev med tiden til daisy, hjertets favorit. Franskmændene kaldte den Marguerite, efter det latinske ord margarita, der betyder perle. Da den svensk-fødte prinsesse Ingrid (1910-2000) blev gift med Danmarks daværende kronprins Frederik, senere kong Frederik 9. (1899-1972), fik Hendes Kongelige Højhed en diamantfattet marguerit-broche med som gave fra sin far til minde om sin afdøde mor. Da parrets datter blev navngivet Margrethe efter sin mormor, fulgte tilnavnet Daisy med. Den danske kongefamilie har således sit helt eget forhold til blomsten, herunder også Lund Copenhagens smykkeversioner af den.